Jeg sagde farvel til sociale medier og fik mig selv tilbage

Da de sociale medier tog over

Jeg valgte at lukke mine sociale medier i december. Jeg følte mig overvældet og udmattet. Jeg følte, at jeg som alle andre burde lave en julekalender, en adventskalender, at jeg burde give mine følgere det, jeg så alle andre steder. Jeg blev totalt handlingslammet.

De fleste af mine tanker kredsede om algoritme og content, om hvordan jeg kunne vækste og nå ud til endnu flere. Jeg følte et voksende pres for hele tiden at skulle finde på nyt at dele, særligt når jeg så alt det, mine kollegaer lagde op.

Fra autenticitet til afhængighed

På Instagram delte jeg min historie, ærligt, sårbart og råt. Jeg ville gerne være en, andre kunne spejle sig i (det vil jeg stadig gerne). Jeg ville ikke være det glansbillede, som fik andre til at føle, at de ikke var nok, præcis som de var. Alligevel var det det, der skete med mig. Jeg tror i virkeligheden ikke længere, at jeg kunne mærke mig selv – sådan ægte mærke, hvad jeg gerne ville, og hvem jeg gerne ville være.

Jeg troede, jeg havde styringen

Jeg var helt klar over de negative effekter af sociale medier. Som mor til tre har jeg brugt lang tid på at sætte mig ind i de skadelige effekter ved skærmbrug.

Alligevel var jeg ikke klar over, hvilken effekt de sociale medier havde på mig. 

Selvom jeg havde aktiveret skærmtid, fik en påmindelse efter 15 minutter, når det var tid til en pause, unfollowede profiler, der fik mig til at føle, at jeg ikke var god nok og gjorde min skærm stor og hvid i perioder for at fjerne farvernes tiltrækning, blev jeg hypnotiseret af algoritmen og det indhold, der blev vist på min skærm. Jeg brugte alle tricks i bogen for at mindske mit forbrug og beskytte mit sind. Men det var lidt som at tage hovedpinepiller for at dulme en migræne.

Sociale medier fungerer som forældreskab – men i omvendt rækkefølge

Jeg ved, det er en kliché at sige, men man ved først, hvad det vil sige at have børn, når man har fået sine egne. Man sætter sig selv på pause for de små mennesker. Man holder sig, når man skal tisse og spiser ikke, når man er sulten, hvis de har brug for en. Man mærker dem, før man mærker sig selv. 

Det er præcis det samme med sociale medier.

Jeg troede virkelig, at det var mig selv, som havde styringen, og at jeg ikke blev påvirket i en større grad, end at jeg kunne styre det.

Jeg tog fejl

Jeg er ikke sikker på, at jeg nogensinde vil glemme den dag, hvor jeg lukkede ned.
Jeg var alene hjemme, ungerne sov ude hos venner, og Martin var til julefrokost med overnatning i København.
Den dag følte jeg flere gange en udefinerbar, trykkende, ikke håndgribelig, angstlignende frygt tage form i mit indre.
Jeg greb konstant ud efter min telefon, mens jeg oplevede en indre uro, der fik mit hjerte til at slå lidt hurtigere, hver gang jeg ikke oplevede forløsningen ved at kigge på de mange farverige billeder og tekster.

Misbrug kommer i mange former

Dagene efter, jeg lukkede mine sociale medier ned, var jeg rastløs, irritabel, trist, og min lunte var alt for kort. 

Helt ubevidst begyndte jeg at bruge Pinterest som erstatning. Der gik et par dage, før jeg opdagede, at det var blevet mit nye misbrug, så jeg valgte også at slette Pinterest.

Misbrug kommer i mange former: mad, cigaretter, træning og alkohol.
De fleste, der lider af et misbrug, vil påstå, at de sagtens kan styre det, at de uden problemer kan stoppe, når de vil. 

Jeg har tilbragt en stor del af mit liv blandt misbrugere, og derfor skræmte det mig fra vid og sans, da det gik op for mig, at jeg havde SoMe abstinenser. 

Jeg troede oprigtigt, at det ville være forholdsvist nemt og ligetil at lukke mine sociale medier ned. Jeg troede oprigtigt ikke, at de sociale medier fyldte så meget i mit liv, at jeg ville opleve den slags følelser og symptomer, da jeg lukkede dem ned.

Min selvtillid er vokset

Efter et par uger uden algoritme og content var jeg ikke længere handlingslammet, og det konstante pres for at skulle levere hele tiden forsvandt. 

Min kreativitet begyndte at vende tilbage sammen med min koncentrationsevne, der tidligere var virkelig udfordret.

Jeg ved godt, at der er forskel på blot at kigge med på sidelinjen og så være den, der skal skabe indhold og dele ud af sig selv. 

Men jeg tror ikke på, at vi blot kan kigge med uden at blive påvirket. 

Jeg har egentlig aldrig tvivlet på mine evner, hverken som behandler eller terapeut, men alligevel oplevede jeg, at min selvtillid og troen på egne evner voksede, efter jeg lukkede ned.

Det vildeste har været at opdage, hvor meget især Instagram påvirkede min selvtillid og min tro på, at jeg er en dygtig terapeut og behandler.

FOMO og frygten for fremtiden

Da min datter for nylig var syg og indlagt på hospitalet, mærkede jeg længslen efter blot at kunne sidde og kigge ned i intetheden, at kunne slukke min hjerne og blot forsvinde ud af hovedets mange tanker og bekymringer for en stund.

Ærligt, var det aldrig planen, at jeg ikke skulle tilbage på de sociale medier. Men det føles ikke længere rigtigt. 

Det føles lidt som en alkoholiker eller ryger, der siger, at de vil stoppe med at drikke eller ryge – udover til fester. Lokkende og utrolig svært at styre. 

Selvom mit hoved er fyldt med FOMO og bekymringer for fremtiden – for hvordan driver man virksomhed i 2025 uden de sociale medier? – føles det bare ikke længere rigtigt, nu hvor jeg ved fra erfaring, hvad de sociale medier gør ved mig. 

Jeg ved endnu ikke præcis, hvordan min virksomhed skal fungere uden sociale medier, men jeg mærker, at jeg er nødt til at turde prøve at gå nye veje.

Denne blog er en af de veje. Her vil jeg dele lige så helhjertet, ægte og autentisk, som jeg gjorde på de sociale medier.

Ville du turde at lukke dine sociale medier?

Kærligst Sille